04.04.2024

Fra afslutning til begyndelse

Deltag i foredrag og hør om det, der får organdonation og -transplantation til at lykkes

 

Organdonation og –transplantation er en kompleks proces, som inkluderer mange faggrupper og megen koordinering. I centrum for koordineringen sidder en transplantations-koordinator, som er bindeled mellem den afdeling, hvor donor ligger, og den afdeling, hvor transplantationen skal foregå. Koordinatoren koordinerer også deltagelse af de mange faggrupper, som er involveret fra organerne tages ud af donor, til de transplanteres ind i modtageren.

 

Som en af de få personer, kan transplantations-koordinatoren slå op i Organdonorregistret og se, om en potentiel donor selv har taget stilling til organdonation.

 

Få indblik i koordinatorens arbejde

Tirsdag den 23. april har du mulighed for at høre transplantations-koordinator Helle Madsen fra Aarhus Universitetshospital fortælle om sit arbejdet. Her vil du få indblik i hele den koordination, der foregår, for at organdonation og –transplantation bliver muligt.

 

Alle er velkomne til foredraget, og det kræver ikke sundhedsfaglige forudsætninger at deltage.

Hvornår:

Tirsdag den 23. april kl. 16.00 - 16.45

Hvor:

Online via Teams. Klik på dette link